Den Plantebaserede Restaurent Guide

Jeg har på det seneste lagt mere fokus på, hvilke muligheder der er for at spise ude, når man lever en plantebaseret livsstil. Jeg fik pludselig den idé, at dele mine erfaringer mht. hvilke "fælder" der kan være, når man bestiller mad hos forskellige restaurenter.

Hvad er det for nogle fælder jeg snakker om? Jo, det er ganske enkelt de gange, hvor tjeneren eller kokken glemmer eller slet ikke ved, hvilke ingredienser der er i retten. Det korte af det lange, man kan blive udsat for at få serveret dyr selvom, tjener og kok er udmærket klar over, at du er streng plantespiser.

Her er en opsamling af køkkener fra forskellig lande, med hvilke fælder man bør være opmærksom på:
[Listen vil blive opdateret løbende!]

Thailandsk (Sydøstasiatisk)

Det er meget normalt at anvende rejepasta og fiskesauce i thailandske retter. Rejepasta kommer i karry-pastaer mens fiskesaucen kommer i retten som smagsgiver på samme måde som man typisk anvender soyasauce.

Rejepasta:                                                Fiskesauce:
Rejepasta      Fiskesauce
Billedkilde.                                                Billedkilde.

I retter fra resten af Sydøstasien, bliver rejepasta og fiskesauce brugte i stort set samme stil. Sydøstasien inkluderer bl.a. Vietnam, Malaysia, Indonesien og Cambodia.

Sørg derfor for at spørge tjeneren om rejepasta og fiskesauce, hvis du skal ud og prøve kræfter med det Sydøstasiatiske køkken.

Indisk

​Selvom man godt kunne gå hen og tro, at indisk mad må være det oplagte valg for en planteæder, må man ikke glemme Indiens store kærlighed for mælkeprodukter. Særlig vil jeg gøre opmærksom på ghee:

Ghee
Billedkilde.

Ghee er smør (mere eller mindre), af ko- eller bøffelmælk, der bliver simret så faste mælkestoffer kan separeres. så der kun er genemsigtigt, smeltet smør tilbage.

Flere forskellige indiske retter kan være tilberedt med ghee, inklusiv nogle risretter.

Ellers burde det fremstå tydeligt, hvorvidt der er mælkeprodukter i retterne. 

Japansk

På det seneste har jeg prøvet kræfter med et udpluk af Københavns sushi restaurenter, for at finde ud af om det kan lade sig gøre med fokus på hele planter. Det burde ligge lige til højrebenet, hvorvidt der er dyr eller ej i maden, men det er desværre ønsketænkning. 

For ikke ret længe siden fik jeg serveret en misosuppe, som tjeneren var overbevist om var vegansk. Jeg kendte ikke til den, så jeg smagte på den. Den var MEGET salt og smagte af fisk, hvorefter jeg gik op til kokken og spurgte om suppen var lavet på fiske fond. Han måtte indrømme, at det var den.

Misosuppe bliver lavet på miso, som er et japansk krydderi, og dashi, som er kraftsuppe lavet på fisk (typisk tørrede baby sardiner eller tynde spåner af fermenteret skipjack tun) og kombu tang.

Spåner af fermenteret skipjack tun:

Billedkilde.

Jeg er efterfølgende på en anden restaurent, blevet tilbudt misosuppe som jeg takkede pænt nej tak til, med tilhørende forklaring.

Derudover vil jeg gøre opmærksom på mine erfaringer med wasabi. Umiddelbart bør der ikke være animalske produkter i wasabi, men jeg har fundet tuber med wasabi pasta, som indeholdte laktose (sukkerstof i komælk). Så sent som i går fandt jeg en tube i fakta, som indeholdte laktose.

 

 

 

Kender du til en fælde?

Kender du til en fælde (eller to) som du synes skal med i artiklen, så skriv den endelig i en kommentar Biggrin

Tags: 

Vedhæft filer

Billedikon wasbi.jpg

Kommentarer

Planteavlers billede

Selvom du siger, at du er veganer, er det ikke sikkert at personalet ved eller forstår hvad det betyder. Det er derfor vigtigt at fortæller, at du hverken spiser kød, fisk, æg, eller mælkeprodukter.
Min største udfordring er at finde energiholdigt, salt- og fedtfattigt mad, når jeg spiser ude. De bedste resulater har jeg de steder, hvor der er en buffet og hvor de serverer ris uden salt eller bagte kartofler.

Se også Veganske spisesteder Århus.

Venlig hilsen GrN.dk, udvikling af hjemmesider, regneark (Excel/VBA), datahåndtering, logistik- og økonomimodeller. | Vegansk Youtube - Plant Sugar |  Veganske Boxershorts | Vegansk Landbrugsferie