Vegansk IT konsultation hos GrN.dk. Vi løser både store og små opgaver. Kontakt os.
Fokus på ernæring
Welfaretech.dk skriver om effekter ved fokus ernæring. Det underholdende er, at der er fokus på genernæring i stedet for en stabil ernæringsplan, som kan vedligeholdes på lang sigt. Der sammenlignes med velfungerende genoptræningsplaner - men hvad er en genoptræningsplan uden vejledning i ernæring?
De 50 centrale aktører, der deltog på Welfaretech's temamøde den 29. januar 2014, er ukendte. Temamødet handlede om effekterne ved fokus på ernæring i den kommunale kamp for sunde borgere. Det er skræmmende fakta, at 20-50 % af medicinske patienter på Århus Univerisetetshospital er underernærede mens de er indlagt. Det er skræmmende fakta, men kan ikke vække undren hos nogen. Syge mennesker har svært ved at indtage fødevarer, og skal derfor have en speciel ernæringsplan. Det sikrer den nødvendige ernæring, som kroppen har behov for, så patienten kan blive hurtigere rask og med så få komplikationer som muligt. Et af mine og sikkert andres gæt er, at patienter og specielt ældre patienter ikke indtager tilstrækkelige mængder vand, som gør, at deres appetit bliver endnu ringere.
Vi lever i en skræmmende virkelighed, hvor sund kost dikteres af store og magtfulde fødevarevirksomheder, som har stor indflydelse på medierne og politikerne. Det er dog godt at se, at der er nogen, der forsøger at påvirke det offentlige til at gå i den rigtige retning. Det er specielt godt at se, at man ønsker at gøre sund ernæring til mainstream. Jeg tror man kan komme langt, hvis man kigger på The Gerson Therapy. En af de største udfordringer er, at skaffe tilstrækkelige mængder biodynamisk, modent, friskt og råt frugt og grønt, så det også er økonomisk rentabelt i forhold til kommunernes ernæringsindsats.
Se også nedenstående dokumentar om The Gerson Miracle (varighed 1 time og 30 minutter). Søg på forskellige informationskilder, så du kan komme så tæt på sandheden om ernæring som muligt.
Mere info om den juicer som anvendes i ovenstående video. Bemærk hans begejstring ved fysisk aktivitet, når man juicer :-)
Jeg hverken sælger eller ejer en flot juicer, som vist i ovenstående videoer. Jeg anvender selv en lånt, gammel højhastighedscentrifugejuicer fra 80'erne eller 90'erne, hvis jeg får lyst til lidt juice, og foretrækker stadig hele planter. Juice er en god energikilde, hvis man er meget syg, og har problemer med fordøjelsen og appetitten.