Vegansk IT konsultation hos GrN.dk. Vi løser både store og små opgaver. Kontakt os.
Lev sundt
Et sundt liv består af en korrekt mængde og kvalitet af følgende elementer:
- Kost.
- Motion.
- Søvn.
- Velvære.
På HelePlanter.dk vil vi beskrive ovenstående emner med primær udgangspunkt i kosten. Det skal siges, at kost alene ikke kan sørge for, at du får et godt og langt liv. Der er mange forskellige holdninger til, hvad en korrekt kost er. Min holdning er, at det er vigtigt at spise varieret og basere så meget som muligt af sin kost på hele planter: frugt, grøntsager, urter og fuldkornsprodukter. Jeg er overbevist om, at vi har behov for store mængder antioxidanter for at binde de frie radikaler, som dannes i vores kroppe, og som sandsynligvis er en af kilderne til aldring. Derudover har planter en fantastisk evne til rense vores krop for affaldsstoffer i vores blodkredsløb, mavetarmsystem, hjerne, øjne, hud og resten af kroppens organer. Derudover er jeg overbevist om, at kosten skal være så varieret som muligt, da forskningen inden for special-ernæring ikke er statistisk signifikant. Special-ernæring er mennesker, som udelukkende ernærer sig med en meget begrænset kilde for fødevarer: kun kød, kun grønne blade, kun bananer, kun fedt. En af udfordringerne ved at begrænse sin kost til få fødevarer, er at det er svært at få de nødvendige og komplekse sammensætninger af proteiner og kulhydrater, som eksempelvis findes i forskellige planter. Derudover har vi vitamin D, som de fleste mennesker producerer, når huden påvirkes af solens stråler. Det er specielt en udfordring på den sydlige og nordiske halvkugle, hvor mange mennesker har kronisk D-vitamin-underskud. B12 er en af de store udfordringer, fordi de ikke findes i hverken økologiske eller konventionelle planter. Min primære kilde til B12 er fisk (Opdatering juli 2013 - min primære kilde til B12 er planter, snart bliver det sikkert til piller eller indsprøjtning efter rådføring med min læge og en blodprøve). En korrekt ernæring er kilden til sund motion, god søvn og et fantastisk velvære! De primære kilder til indlæg på heleplanter.dk stammer fra videnskabelige artikler og bøger baseret på videnskabelige artikler skrevet af uafhængige professorer.