Vegansk IT konsultation hos GrN.dk. Vi løser både store og små opgaver. Kontakt os.
Gårsdagens indkøb
Gårsdagens planteindkøb består primært af frugt fra Føtex. Jeg går primært efter frugt der er nedsat eller smager specielt godt. Udfordringen med frugt er, at man aldrig kan være sikker på kvaliteten medmindre man smager frugten først (smagførst). Det ville være super fedt, hvis man kunne få smagsprøver af alt frugt i supermarkederne.
- Økologiske appelsiner fra Italien. Der er det vigtigt at gå efter de bløde. Nogle af dem er næsten ikke sure.
- Ananas, jah, her skal man blot finde en Ananas der er rimelig fast og vente så lang tid som muligt, for at nedsætte syren. Den bliver ikke sødere, men blot mindre syrlig. Et godt tip er at lægge den i blød natten over, men mere om det senere.
- Bladselleri. Jeg ved ikke hvad der er sket med de økologiske bladselleri, de ligner nogle afdankede stankelben? Er der nogen der ved hvad der foregår? *help* Ellers indeholder bladselleri store mængder k-vitamin og en del kalk, kalium og natrium.
- Dadler. Det er altid godt, når man løber tør for kunstigt modnede bananer. Husk! Det er vigtigt at kulhydrere! Dadler indeholder cirka 282 kcal per 100 gram. Ren energi direkte ind i hjernen og musklerne. De er også rige på forskellige mineraler og vitaminer. Min plan er at undgå stivelse og tilsat salt inden Ekspedition HelePlanter 2014 om 3 uger. Med et øget energiindtag og nedsat vandophobning i kroppen, forventer jeg at tabe et par kg, så belastningen af kroppen minimeres på det 130 km lange strandløb.
- Kirsebær mums, store og velsmagende fra et eksotisk land, som jeg ikke kan huske. Er der nogen i Østjylland der har et kirsebær i haven med kirsebær de ikke selv kan nå at spise? Jeg er villig til at plukke go betale for dem. *yes3*
- Økologiske jordbær relativt sure men der var et par søde ind imellem. Det er ikke nemt at finde friskt, modent og velsmagende frugt. :'( På hjemmefronten var der mere rift om de konventionelle kirsebær.
- Frosne jordbær til smoothies, og smoothie is, det er super. Tag for eksempel 20 dadler, 700 ml vand og 400 gram frosne jordbær. Mums! Leg lidt med forholdet, hvis du vil have den mere eller mindre sur. Hvis du reducerer vandet, får du en isagtig masse.
God frugt og grønt derude!
Skrevet af Planteavler den 06/15/2014 - 10:40.
Sidst ændret
05/10/2020 - 10:15