3 dages kostregistrering på en fedtfattig plantebaseret vegansk kost

Frugt og grønt

I forbindelse med min uddannelse har jeg skrevet en rapport om en kostregistrering, jeg blev sat til at udføre på mig selv. Resultatet har jeg valgt at dele med alle vores fantastiske læsere her på HelePlanter. Jeg håber i kan få noget ud af den, til trods for at jeg bruger nogle fagtermer her og der :D

Baggrund

Tilgængeligheden af vegetariske og veganske fødevarer stiger i de danske supermarkeder, hvilket tyder på at opmærksomheden blandt de danske forbrugere bevæger sig mod en mere plantebaseret kost. I takt med denne øgede opmærksomhed på plantebaserede fødevarer, er der også kommet en øget opmærksomhed på plantebaserede kostretninger. Med ankomsten af flere populære ernæringsbøger som T. Colin Campbells ”The China Study”, John McDougalls ”The Starch Solution”, Neal D. Barnards ”Dr. Neal Barnard’s Program for Reversing Diabetes” og Caldwell B. Esselstyn Jr.’s ”Prevent and Reverse Heart Disease” øgedes fokus på de sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med plantebaseret ernæring. Fælles for dem alle er, at de fokuserer på uraffinerede plantebaserede fødevarer samt en lav fedt energiprocent (E % ) på max 10 %.

Willox et al. (2007) undersøgte den traditionelle kost hos den længst levende population i verden, Okinawa folket i Japan. De fandt frem til, at de levede af en kost der dagligt indeholdte 1 E % fra fisk, <1 E % fra kød (inkl. fjerkræ) og <1 E % fra mælkeprodukter. Resten af kosten bestod af plantebaserede fødevarer, som primært bestod af 69 E % fra søde kartofler, 12 E % fra ris og 7 E % fra andre kornprodukter. Man fandt også at Okinawa folket havde en lavere mortalitetsrate for hjertekarsygdom, endetarmskræft, prostata- og brystkræft og lymfeknudekræft end den øvrige japanske og den amerikanske befolkning.

Med nøje planlægning, kan en plantebaseret kost have et tilstrækkeligt indhold af alle nødvendige næringsstoffer, på nær vitamin B12 som kun findes naturligt i animalske fødevarer (Nordic Nutrition Recommendations (NNR) 2012). Ved at undersøge kosten hos en forsøgsperson, der har fulgt en fedtfattig hel-plantebaseret kost over en længere periode, kan der dannes et overblik over hvorvidt den indeholder de nødvendige næringsstoffer i tilstrækkelige mængder.

Der findes flere forskellige kostundersøgelsesmetoder (Tjønneland og Overvad 1999). For at bestemme hvilken kostundersøgelse der passer bedst til ens undersøgelse, må man danne sig nogle overvejelser. Man skal overveje hvad formålet med undersøgelsen er, hvordan undersøgelsespopulationen er sammensat og hvilke praktiske rammer der er for undersøgelsen. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge om forsøgspersonen er i energibalance og får dækket sit behov af makronæringsstoffer og et udvalg af vigtige mikronæringsstoffer. Derudover også hvilket kostmønster og hvilke fødevarer der bliver spist. Med undersøgelsens overordnede formål og praktiske rammer taget i betragtning, skulle en kostregistrering med vægt være tilstrækkelig.

En kostregistrering over 3 dage, hvor 2 dage er moderat aktive, mens 1 dag er inaktiv, afprøves derfor i denne undersøgelse.

Hypotesen er at man kan få dækket sit behov af makro- og mikronæringsstoffer, selvom man ikke spiser kød, æg og mejeriprodukter.

Metode

Forsøgspersonen anvendte en dagbog i 3 uafhængige dage til at registrere hvad der blev spist, hvor meget det vejede og hvornår på dagen det blev spist. Ud af disse var forsøgspersonen moderat aktiv på 2, og inaktiv på 1 af registreringsdagene. Kropsvægten blev vejet hver morgen på kostregistreringsdagene på en Soehnle badevægt.

Forsøgsperson

I undersøgelsen blev der anvendt en mandlig fødevare- og ernæringsstuderende med specialisering i sundhed og ernæring fra Københavns Universitet (Alder: 25 år; Vægt: 71 kg). Forsøgspersonen har fulgt den analyserede kost i > 2 år. Forsøgspersonen har aktive og inaktive dage, som hhv. svarer til cykling ved relativ høj intesitet på ~25x2 min. til og fra universitetet på en distance af ~8,5x2 km, eller læse hjemmefra uden betydelig bevægelse. De inaktive dage udgør omtrent 2 dage om ugen.

Fødevarer

Alle indtagede fødevarer blev vejet på en ”Caso F10” køkkenvægt. Den enkelte fødevare og vægt blev skrevet ind i mad-dagbogen ”MADLOG” (september 2015), som automatisk viser næringsindholdet i kosten. Mængden af makronæringsstofferne kulhydrat, protein og fedt, derunder de overordnede fedtsyrer (mættede fedtsyrer (SFA), monoumættede fedtsyrer (MUFA) og flerumættede fedtsyrer (PUFA)), samt mikronæringstofferne vitamin D, vitamin B6, vitamin C, vitamin E, Calcium (Ca), Jern (Fe) og Selen (Se) indtaget over de 3 dage blev trukket ud af MADLOG, hvorefter data enten blev opgivet direkte for den enkelte dag, eller gennemsnittet blev beregnet og opgivet med SE. På baggrund af disse data blev fedtsyresammensætningen i E % og det glykæmiske indeks for dagenes største måltider beregnet. Data fra MADLOG blev behandlet i Microsoft Excel 2010.

Fysisk aktivitet

De fysiske aktiviteter blev skrevet ind i et aktivitetsskema, hvorefter energiforbruget blev beregnet efter tabel 8.4 og 8.7 i NNR (2012) samt ved anvendelse af metaboliske opgaveækvivalent (eng. Metabolic Equivalent of Task) (MET)-værdierne ifølge Montoye (2008). Data blev behandlet i Microsoft Excel 2010.

Resultater

Forsøgspersonens karakteristika præsenteres i Tabel 1:

Tabel 1. Forsøgspersonens karakteristika.

Alder (år)

25

Vægt (kg) a

71

Højde (m)

1,75

BMI

23,2

Køn

Mand

a Vægten var ens på alle registreringsdagene, derfor er gennemsnit ± SE ikke tilgængeligt.

Energiberegninger

Energiforbruget kan beregnes på flere måder. I denne undersøgelse blev Resting Energy Expenditure (REE) estimeret ud fra ligningen givet af Henry (2005) for mænd i alderen 19 - 30 år, som også står i tabel 8.4 i NNR (2012):

(1)

Hvor W er kropsvægt i kg. Ved anvendelse af tabel 8.7 i NNR (2012), kan man vælge et passende fysisk aktivitetsniveau (eng. Physical Activity Level) (PAL). For en person der har et siddende arbejde med behov for lidt bevægelse, og med lidt fritidsaktivitet ligger PAL på 1,6-1,7. Dette passer nogenlunde med forsøgspersonens aktivitetsniveau. Det estimerede energiforbrug er produktet af den estimerede PAL og REE:

(2)

En mere udførlig måde at estimere energiforbruget på, er ved at anvende MET-værdier for alt fysisk aktivitet i løbet af dagen og notation om, hvor lang tid den enkelte fysiske aktivitet varede (Tabel 2). Den summerede MET x tid, METs, omregnes til PAL ved at dividere med 24 timer:

(3)

Forsøgspersonens REE, PAL og energiforbrug bestemt fra de beskrevne metoder er illustreret i Tabel 3.

Data fra madlog

Udskrifter fra MADLOG for kostregistreringsdagene er præsenteret i Bilag 1.

Energi

Tabel 4 viser forsøgspersonens energiindtagelse og energibalance på kostregistreringsdagene samt gennemsnit ± SE. Ud fra tabellen ses, at forsøgspersonen er i tydelig positiv energibalance på alle kostregistreringsdagene. Figur 1 viser den gennemsnitlige procentuelle fordeling af makronæringsstofferne over kostregistreringsdagene sammen med den anbefalede fordeling NNR (2012).

Den gennemsnitlige fedtsyresammensætning er angivet som E % i Tabel 5. I MADLOG opgives fedtsyrerne i gram, som omregnes til energiprocent ved anvendelse af følgende ligning:

(4)

Næringsstoffer

Mængden af næringsstoffer i kosten og anbefalinger fra NNR (2012) er angivet i Tabel 6-7.

Glykæmisk indeks (GI) og glykæmisk ladning (GL)

GI og GL er beregnet for forsøgspersonens største måltid på de enkelte registreringsdage (Tabel 8). GI for de enkelte fødevarer blev fundet i den internationale tabel for glykæmisk indeks medmindre andet er nævnt (Foster & Powell 1995). Woelver et al. (2006) beregner GI for et malted med følgende ligning:

Hvor n er antallet af fødevarer i måltidet, GIa er GI for den a’te fødevare, gAvCHOa er gram tilgængelige kulhydrater i den a’te fødevare mens GAvCHO er gram tilgængelige kulhydrater i hele måltidet. Til beregning af GL for et måltid, benytter Woelver et al.(2006) denne ligning:

Tabel 2. Aktivitetsskema over 3 registreringsdage med MET-værdier.

DAG 1

DAG 2

DAG 3

Aktivitet

Estimeret MET-værdi

Tid (timer)

MET x tid

Tid (timer)

MET x tid

Tid (timer)

MET x tid

Sove

0,9

7,00

6,30

7,00

6,30

8,00

7,20

Cykling

10

1,00

10,00

1,25

12,50

-

-

Brusebad

4

0,33

1,33

0,33

1,33

0,33

1,33

Gang

3,5

0,17

0,58

0,17

0,58

0,08

0,29

Indkøb

3,5

1,00

3,50

0,67

2,33

-

-

Madlavning

2,5

1,50

3,75

1,00

2,50

0,50

1,25

Sidde til fore-læsning, tage noter

1,5

3,00

4,50

4,08

6,13

-

-

Sidde på toilettet

1

1,00

1,00

1,50

1,50

1,25

1,25

Arbejde på computeren

1,5

0,34

0,51

2,50

3,75

4,00

6,00

Klargøring til seng

2,5

1,16

2,90

0,33

0,83

0,33

0,83

Spise

1,5

3,50

5,25

3,50

5,25

2,50

3,75

Se video (youtube, TV mm.)

1

1,00

1,00

1,67

1,67

3,00

3,00

Læsning

1

3

3,00

-

-

4,00

4,00

Sum

-

24,00

43,63

24,00

44,68

24,00

17,33

Tabel 3. Forsøgspersonens energiforbrug estimeret ud fra PAL og MET.

Metode

PAL

Energiforbrug (MJ/d)

Estimeret REE

7,030

PAL metoden

1,7 a

11,951

MET metoden

Dag 1

1,82

12,779

Dag 2

1,86

13,087

Dag 3

1,20

8,468

Gennemsnit ± SE

1,63 ± 0,212

11,444 ± 1,4911

a Værdien på 1,7 blev valgt, da forsøgspersonen mente at han var en anelse mere aktiv end beskrivelsen.

Tabel 4. Energiindtagelse og energibalance på kostregistreringsdagene.

Kostregistreringsdag

Energiindtagelse (MJ)

Energibalance (MJ) a

Dag 1

19,522

+ 6,743

Dag 2

18,955

+ 5,868

Dag 3

14,526

+ 6,058

Gennemsnit ± SE

17,668 ± 1,58

+ 6,223 ± 0,2657

a Energibalancen beregnet ved at trække energiforbruget, som præsenteret i Tabel 3, fra energiindtagelsen.

A column graph

Figur 1. Den gennemsnitlige procentuelle fordeling af makronæringsstofferne sammenlignet med NNR’s anbefalinger: 10 E % Protein, 60 E % CHO og 30 E % fedt. CHO: Kulhydrater. Data for Forsøgsperson er præsenteret som Gennemsnit ± SE: Protein (8 ± 2,082); CHO (88,67 ± 3,180); Fedt (3,33 ± 1,202).

Tabel 5. Kostens fedtsyresammensætning som E % og mængde.

Fedtsyre

Mængde (g)

E %

MUFA

1,53 ± 0,775

0,30 ± 0,153

PUFA

5,43 ±2,004

1,13 ± 0,376

ALA

0,98 ±0,664

0,20 ± 0,130

LA

3,65 ±1,575

0,74 ± 0,289

SFA

3,10 ±1,762

0,61 ± 0,352

MUFA: Monoumættede fedtsyrer; PUFA: Flerumættede fedt-syrer; ALA: Alfalinolensyre; LA: Linolsyre; SFA: Mættede fedtsyrer. Data er præsenteret som gennemsnit ± SE over registreringsdagene.

Tabel 6. Makronæringsstoffer i kosten pr. dag.

Makronæringsstoffer

Total Kulhydrat

(Kostfibre)

Protein

Fedt

Tilsat sukker

Måleenhed

g

g/kg krops-vægt

g

g

g/kg krops-vægt

g

g

Indtaget mængde

899,3 ± 55,91

12,7 ±

0,79

73,7 ±

10,2

84,3 ± 20,78

1,2 ±

0,29

16,4 ± 5,47

22,9 ± 8,84

Anbefalet mængde

3 – 5a

> 25 – 35

0,83 b

< 67 c

Indtaget mængde er præsenteret som gennemsnittet ± SE.

a anbefaling ifølge Kiens (2015) for en person der ikke træner dagligt.

b Anbefalet for mænd ifølge NNR (2012).

c Anbefalet mængde tilsat sukker er beregnet ud fra forsøgspersonens gennemsnitlige energiforbrug beregnet ud fra MET, da NNR (2012) anbefaler et indtag af tilsat sukker på < 10 E %.

Tabel 7. Vitaminer og mineraler i kosten.

Vitaminer

Mineraler

D (μg/d)

B6

(mg/d)

C

(mg/d)

E
(α-TE/d)

Calcium (Ca) (mg/d)

Jern (Fe) (mg/d)

Selen (Se) (μg/d)

Indtaget mængde

0

5,33 ±

2,722

684,7 ±

231,49

14,7 ±

7,70

592,33 ±

43,324

16,67 ±

2,841

30,67 ±

7,154

Anbefalet mængde a

10

1,6

75

10

800

9

60

Indtaget mængde er præsenteret som gennemsnittet ± SE.
a Anbefalet for mænd ifølge NNR (2012).

Tabel 8. GI og GL for dagenes største måltider.

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Brune ris

Kavli
Chili Beans

Majs-kolbe

Dadler

Total

Hvid

pasta

Kavli

Chili Beans

Majs-kolbe

Sukker

Total

Dadler

Total

Tilgængelig CHO (g)

192

52

25

116

428

379

52

70

25

553

300

300

GI

55

50

54

50 a

47

50

50

54

68

49

50

50

GL

203,1

270,3

150

a GI for dadler er taget fra en undersøgelse som undersøgte GI for dadler hos sunde og type-2 diabetiske forsøgspersoner Alkaabi (2011).

Fødevarer i måltiderne med lavt indhold af tilgængelig CHO blev ikke medtaget i GI og GL beregningerne, men de bidrog stadig til total tilgængelig CHO

Diskussion

Energiomsætning

Estimeringen af forsøgspersonens energiforbrug ud fra PAL og MET stemte godt overens (Tabel 3). Det er dog vigtigt at huske, hvilke styrker og svagheder der er ved anvendelse af begge disse metoder. Når energiforbruget estimeres ud fra PAL, er det forsøgspersonens subjektive vurdering af hans eget aktivitetsniveau der ligger til grund for udfaldet. Aktivitetsniveauet kan fejlagtigt være over- eller undervurderet, hvilket kan have alvorlige følger, i og med at udfaldet typisk danner grundlag for et energiindtag der sigtes efter. Hvis det undervurderes og forsøgspersonen kommer i energiunderskud, kan det føre til undervægt samt mangel på vigtige næringsstoffer. Hvis det overvurderes, kan det modsat føre til overvægt, fedme eller type 2 diabetes. I og med at man ud fra MET anvender fastlagte metaboliske ækvivalenter for dagens aktiviteter (Montoye 2000), vil denne metode mindske sandsynligheden for bias. Det kræver dog at forsøgspersonen noterer alle dagens aktiviteter med varighed umiddelbart efter aktivitetens ophør, for at være uafhængig af hukommelse. Ved tilfælde af, at MET-værdien for et givet arbejde ikke er fastlagt ud fra videnskabelige forsøg, kan en subjektiv vurdering af MET-værdien være nødvendig. MET metoden er mere krævende for forsøgspersoner end PAL metoden, både på tid og udførelse. Dette kan føre til at den fravælges i tidsbegrænsede undersøgelser eller undersøgelser med forsøgspersoner, der er svære at stille krav for.

REE, som blev anvendt i både MET og PAL metoden, blev estimeret ud fra ligningen givet af Henry (2005), som kun medtager variablerne køn, alder og vægt. Dette er en fejlkilde da faktorerne fedtfri masse og fedtmasse også har en indflydelse på REE (Johnstone et al. 2005). En mere præcis metode at måle REE på, er at undersøge energiforbruget over en 24 timers periode, når forsøgspersonen er i hvile. Denne test er meget teknisk krævende, hvilket er grunden til at mange REE målinger bliver prædikteret ud fra ligninger.

I stedet for at anvende de faktorielle metoder, MET og PAL, kan det totale energiforbrug måles ved dobbeltmærket vand metoden. Ved denne metode administreres stabile isotoper (2H og 18O) oralt, som gradvist elimineres fra kroppen. 2H som vand og 18O som vand og CO2. Forskellen mellem elimineret 2H og 18Oer relateret til produktionen af CO2 og derfor også til energiforbruget (NNR 2012). Hvis der blev foretaget et stort antal målinger med dobbeltmærket vand, ville det være muligt at lave formler for energiforbruget som funktion af eksempelvis køn, alder og forskellige antropometriske målinger som kropsvægt og fedtmasse. Faktisk er der allerede foretaget mange af disse målinger, men forsøgspersonerne i forsøgene blev udvalgt, hvilket betyder at en estimering ikke nødvendigvis er repræsentativ for hele populationen. Dobbeltmærket vand er en meget præcis metode til at måle energiforbruget hos den individuelle, men de faktorielle metoder giver den bedste mulighed for at generalisere resultaterne. Dette er grunden til at energiforbruget forudsiges ud fra REE og PAL i NNR (2012), som er anbefalinger, der er rettet mod den almene befolkning. I deres anbefalinger illustrerer de, hvor stort energiforbruget er hos den gennemsnitlige nordiske mand med BMI 23 (75,4 kg) og forskellige aktivitetsniveauer. Energiforbruget for mænd med PAL-værdierne 1.4, 1.6 og 1.8, med en estimeret REE ud fra Henry (2005), har et energiforbrug på henholdsvis 10.3, 11.7 og 13.2 MJ/d. Forsøgspersonens estimerede energiforbrug minder meget om den middel-aktive nordiske mands, som tyder på, at en generalisering ud fra køn, BMI og aktivitetsniveau kan være en god tommelfingerregel.

Indforstået i det totale daglige energiforbrug er en summering af REE, Diæt-Induceret Termogenese (DIT) og PAL (NNR 2012). I denne undersøgelse er der ikke taget højde for DIT, som giver en underestimering af det totale energiforbrug. DIT antages at være omkring 10 % af det totale energiforbrug når energibehovet dækkes af en blandet kost med gennemsnitlig makronæringsstoffordeling.

Det anbefalede aktivitetsniveau for voksne (NNR 2012) lyder på 30 min. fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet pr. dag. Fordelt over hele ugen anbefales 150 min. fysisk aktivitet af moderat intensitet pr. dag eller 75 min. fysisk aktivitet af høj intensitet. Forsøgspersonen opfylder ikke kravene på de inaktive dage, da han på disse dage laver under 30 min. fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet. For at opfylde kravene, kunne forsøgspersonen kombinere et sæt mavebøjninger eller øvelser med håndvægte med husarbejde som madlavning over hele dagen. Fordelt over hele ugen opfylder forsøgspersonen fint anbefalingerne, da han cykler ~ 1 time i de aktive dage, som udgør 5 / 7 dage om ugen. Dette svarer til 5 x 60 min. = 300 min. moderat til høj intenst fysisk aktivitet, som er dobbelt så meget som anbefalingen på 150 min. moderat intenst fysisk aktivitet om ugen. De 75 min. høj intenst fysisk aktivitet om ugen er også dækket ind under cykelturen til og fra universitetet, da intensiteten ifølge forsøgspersonen ofte er højere end ved at jogge, som anses for at være høj intenst fysisk aktivitet ifølge NNR (2012). Den præcise intensitet ved cykelturen kendes ikke, da forsøgspersonen hverken cykler med pulsmåler eller wattmåler. Ved at opfylde anbefalingerne for aktivitetsniveau, opnås betydelige helbredsmæssige fordele (NNR 2012).

Kostsammensætning

Alle værdier for næringsstoffer er afhængige af korrekt indtastning for den specifikke fødevare i den anvendte fødevaredatabase, MADLOG. Enkelte fødevarer manglede værdier for de analyserede næringsstoffer, som vil blive berørt, hvis det er relevant for indtagelsen af et specifikt næringsstof.

Figur 1 viser forsøgspersonens gennemsnitlige makronæringsstofsammensætning i forhold til anbefalingerne. Kulhydraternes procentuelle del i kosten er 28 E % over det anbefalede, som ligger på 60 E %. Ifølge Kiens (2015) er en kulhydratindtagelse der permanent er så høj forbundet med en for lav indtagelse af fedt og evt. også protein. En stor kulhydratindtagelse har desuden vist sig at medføre en nedsat energiindtagelse, da der kræves en større volumen for at indtage den nødvendige energi. Dette har dog ikke vist sig at være tilfældet for forsøgspersonen, der over alle forsøgsdagene var i positiv energibalance. Kulhydraternes fysiologiske rolle er primært at bidrage med energi til muskelkontraktioner eller andre metaboliske processer, enten direkte eller efter de er blevet nedbrudt til monosacchariderne glukose eller fruktose i tarmsystemet. Fruktose skal omdannes til glukose i leveren før det er anvendeligt som energi. Glukose kan lagres som glykogen i muskler og leveren, der senere nedbrydes til glukose ved tilfælde af arbejde eller faste. Det er vigtigt med en tilstrækkelig mængde kulhydrater, men der er uenighed om, hvilke fysiologiske konsekvenser der finder sted, ved et indtag der ligger over det der er tilstrækkeligt. I og med at forsøgspersonen ikke er overvægtig, og at han har spist på denne måde i over 2 år, er der ikke noget der tyder på at hans høje indtag af kulhydrater skulle føre til overvægt. Delen af protein på 8 E %, er meget tæt på anbefalingen på 10 E %. Proteinernes fysiologiske rolle er primært at være kilde til nitrogen og aminosyrer, som bliver inkorporeret i proteiner i væv og andre nitrogenholdige forbindelser som signalstoffer og kreatinin (NNR 2012). Selvom der anbefales en energiprocent for protein, er det vigtigere at vurdere mængden af protein givet som g pr. kg kropsvægt, som også er tilfældet for kulhydrat. Mængden af protein og kulhydrat i g pr. kg kropsvægt diskuteres længere nede i rapporten. Fedtets del i kosten er 27 E % under det anbefalede, som er 30 E %. Den lave procentuelle fordeling af fedt kan være uhensigtsmæssig da fedt, udover at bidrage til energiindtaget, bidrager med essentielle fedtsyrer som bidrager til formationen af cellulære membraner. Selvom der anbefales et indtag på 30 E % fra fedt, er der stadig tvivl om hvad minimumsgrænsen for de essentielle fedtsyrer ligger på. Hos voksne har man kun set tegn på mangel af essentielle fedtsyrer i forbindelse med kronisk sygdom eller ved forlænget parenteral eller enteral ernæring enten uden fedt eller med meget lavt fedtindhold. Når det er sagt, ville det ikke skade forsøgspersonen at spise en avocado, nogle nødder eller frø i ny og næ, hvis der rejses bekymringer.

Indtaget af kostfibre (73,7 g/d ± 10,2) og tilsat sukker (22,9 g/d ± 8,84) er illustreret i Tabel 6. Indtaget af kostfibre er tilstrækkeligt, da anbefalingen lyder på mindst 25 - 35 g/d. Kostfibre er kulhydrater vi ikke er i stand til at nedbryde til monosaccharider i tyndtarmen, og derfor ikke kan optage og udnytte som energi. De ender derfor stort set umodificeret i tyktarmen. Tyktarmen besidder bakterier, som kan fermentere nogle af kostfibrene til kortkædede fedtsyrer (SCFA) og gasser. Kostfibre der er ikke fermenteres i tyktarmen øger den fækale størrelse ved at binde væske, mens de fermenterede kostfibre øger den fækale størrelse pga. den øgede biomasse i form af bakterier (NNR 2012). Et tilstrækkeligt indtag af kostfibre har vist sig at have helbredsmæssige effekter som mindre forstoppelse og mindre risiko for kolorektal cancer, hvilket taler positivt for forsøgspersonens høje indtag af kostfibre (Scheppach et al. 2001).

Der anbefales et indtag af tilsat sukker på under 10 E % pr. dag, hvilket ville svare til under 67 g pr. dag beregnet ud fra forsøgspersonens estimerede gennemsnitlige energiforbrug på 11,444 MJ/d ± 1,4911. Tilsat sukker er kulhydrater, og fungerer i kroppen på samme måde som beskrevet ved kulhydraterne ovenfor. Forskellen er, at tilsat (raffineret) sukker ikke indeholder mikronæringsstoffer eller andre makronæringsstoffer. Derfor er en restriktion af tilsat sukker nødvendig, for at sikre at behovet af mikronæringsstoffer dækkes, ved indtagelse af det daglige energibehov. Forsøgspersonen har et indtag på ~ 44 g under det anbefalede, og bør derfor ikke være i fare for at mangle mikronæringsstoffer.

Årsagen til at der bliver givet disse anbefalinger til den almene befolkning igennem NNR, er at informere om hvilket niveau af næringsstoffer der er optimalt at indtage, som er defineret som den mængde der skal til for at maksimere fysiske og psykiske funktioner mens risikoen for udvikling af kroniske sygdomme minimeres. NNR lægger utrolig høj vægt på videnskaben bag anbefalingerne og ekspertpanelets evt. interessekonflikter, dette øger anbefalingernes troværdighed. Den almene befolkning bliver konstant bombarderet med kostråd fra bl.a. ”ernæringseksperter” i diverse medier og kendte fra fitnessindustrien. Derfor er anbefalingerne fra NNR også til for, at minimere forvirringen blandt den almene befolkning når det kommer til sund ernæring.

Vitaminer og mineraler

I kostundersøgelsen blev indtaget af nogle særlige vitaminer og mineraler analyseret. I det følgende vil hvert af disse vitaminer og mineraler blive beskrevet. Forsøgspersonens indtag samt anbefalinger er præsenteret i Tabel 7.

Vitamin D

I og med at vitamin D ikke er essentielt i kosten, er det egentligt ikke et vitamin, men et hormon (Norman 2008). Når det yderste hudlag rammes med UV-B stråling i bølgelængden 290 - 315 nm fra solen, aktiveres om-dannelsen af provitamin D3 til previtamin D3, som spontant videreomdannes til vitamin D3 (kolecalciferol). Vitamin D3 føres via blodet hen til leveren hvor det omdannes til 25-Hydroxyvitmain D (25OHD), som er lagringsformen og den man vil måle koncentrationen i plasma på for at undersøge vitamin D status. Efter behov omdannes 25OHD til 1,25-Hydroxyvitamin D (1,25OHD) i nyrerne, som er den aktive form. Den primære funktion for 1,25OHD er at vedligeholde [Ca] i blodet og stimulere osteoblast aktiviteten i knoglevævet, som er nødvendigt for optimal knogledensitet.

I Danmark kan vi kun syntetisere previtamin D3 fra april til september i tidsrummet 10:30 – 15:30. Det anbefales at indtage 10 μg/d vitamin D fra kosten for at opretholde et tilstrækkeligt niveau i vinterhalvåret. Forsøgspersonen får intet vitamin D fra kosten, da det primært kun findes i animalske produkter. Derfor kan det være nødvendigt at supplere med vitamin D tabletter, eller rejse sydpå i vinterhalvåret hvor der er tilstrækkelige mængder UV-B stråler fra solen.

Vitamin B6

Også kaldet Pyridoxin, er et vandopløseligt vitamin, som er en cofaktor for enzymer som primært er assoscieret med aminosyremetabolisme, men også glucose- og lipidmetabolisme. Vitamin B6 mangel ses sjældent, men symptomer er mentale forstyrrelser og forskellige ændringer i hudtype.

Den anbefalede mængde er 1,6 mg/d, hvor forsøgspersonens gennemsnitlige indtag ± SE er på 5,33 ± 2,722 mg/d. Der er ikke én kilde der er vigtigst for forsøgspersonens indtagelse af B6, da det findes i alle fødevarer som forsøgspersonen spiste. Men på dagen hvor han indtog mest vitamin B6, kom det største bidrag fra 2,7 kg bananer.

Vitamin C

Ascorbinsyre (Vitamin C), er et vandopløseligt vitamin, der fungerer som en cofaktor for flere enzymer der er involveret i biosyntesen af collagen, carnitin og neurotransmittere. Ascorbinsyrens gode evne til at være elektron-donor er grundlaget for dens effekt i alle disse funktioner. Dette betyder også at den er en potent antioxidant, som er klar til at indsamle frie radikaler. Tilstrækkelige mængder vitamin C tyder også på at kunne forhindre og behandle forkølelse ved at styrke immunforsvaret.

Forøgspersonen fik dækket sit behov på 75 mg/d uden problemer, med et gennemsnitligt indtag ± SE på 684,7 ± 231,49 mg/d. Den vigtigste fødevare som kilde til vitamin C var peberfrugter.

Vitamin E

Vitamin E er navnet på gruppe af 4 fedtopløselige tocopheroler, hvor RRR-α-tocopherol er den primære med højest biologisk aktivitet. Ligesom vitamin C, er dens primære funktion dens antioxidative aktivitet. Den er en kædebrydende antioxidant, som gør at den kunne forhindre udbredelsen af radikaler i membraner og i plasma lipoproteiner. Symptomer på vitamin E mangel inkluderer nerupati og hæmolytisk anæmi.

Vitamin E findes i de fleste frugter og grøntsager i visse mængder, og derfor også grunden til at forsøgspersonens gennemsnitlige indtag ± SE på 14,7 ± 7,70 α-TE/d er tilstrækkelige ifølge NNR’s anbefalinger. En del af forsøgspersonens næring stammer fra dadler, som MADLOG ikke kender vitamin E niveauet på. Derfor er det gennemsnitlige indtag underbestemt.

Calcium (Ca)

Calcium er et vigtigt mineral til opretholdelse af knogledensitet og knoglevækst i sammarbejde med aktivt vitamin D og fysisk aktivitet. Det er også involveret i muskelkontraktioner, enzymaktivering og som transmitterstof i nervesynapser. Da [Ca] i blodet er tæt reguleret, er den ikke en god biomarkør for calcium status. En bedre metode er en DXA scanning, som viser knogledensiteten hos den undersøgte, hvilket er en indikation for et lavt indtag af calcium.

Da forsøgspersonen er veganer, og derfor ikke indtager mælkeprodukter, er han i risikozonen for et indtag af calcium der er lavere end anbefalingerne ifølge NNR. Det er også tilfældet, da det gennemsnitlige indtag ± SE er på 592,33 ± 43,324 mg/dag, mens anbefalingerne lyder på 800 mg/d. Det gennemsnitlige behov er derimod sat til 500 mg/d, hvilket tyder på at forsøgspersonen ikke er i farezonen. Vigtige fødevarer i kosten der indeholder calcium hos forsøgspersonen er spinat, dadler, appelsinjuice og hakkede tomater.

Jern (Fe)

Fe spiller en vigtig rolle for mennesket, med flere kendte funktionelle egenskaber. Ved aerob forbrænding indgår Fe i elektrontransportkæden, som siges at være en af grundene til at jernsupplement øger udholdenhedspræstationen hos non-anæmiske kvindelige atleter (Hinton & Sinclair 2007). Derudover er Fe en essentiel del af hæmoglobin, som er det protein i de røde blodceller, der binder til og transporterer oxygen fra lunger til væv. Fe indgår også som cofaktor i enzymatiske processer.

Behovet af Fe er dækket af forsøgspersonens kost, hvor de primære kilder er dadler og spinat.

Selen (Se)

I alle væv findes selen, som primært fungerer som en cofaktor for antioxidative aktiviteter. Ved meget lavt selenindtag (< 20 μg/d) kan forskellige former for cardiomyopati forekomme. Desuden har en undersøgelse med danske mænd, med serum selen niveauer under 75 μg/L vist en øget risiko for blodprop i hjertet (NNR 2012).

Forsøgspersonens indtag af selen ligger lavt, 30,67 μg/d ± 7,154, men stadig ikke under den nedre grænse på 20 μg/d. Taget i betragtning at jorden i Danmark indeholder lave mængder selen, er der sandsynlighed for at de indtastede fødevarer i MADLOG fra Danmark, ikke indeholder den beskrevne mængde selen. Denne fare er endnu mere relevant hvis forsøgspersonen går op i økologiske fødevarer, som indeholder endnu mindre selen, pga. forbud mod selenholdig kunstgødning. En mulighed for at øge indtaget af selen i kosten, er ved at spise 2 paranødder (ca. 8 gram) om dagen, hvilket har vist sig at øge plasma [Se] mere effektivt end et supplement af 100 μg selenomethionin/d (Thomson et al.).

Timing

Spiserytmen hos forsøgspersonen på de henholdsvis moderat-aktive eller den inaktive dag ser ud som følger.

Moderat-aktiv:

Om morgenen på de moderat aktive dage, som inkluderer en cykeltur til og fra universitetet, blev der indtaget en lille portion frugt (ca. 4 bananer eller 42 gram dadler), inden cykelturen til universitetet. Forsøgspersonen indtog kort efter cykelturen en portion dadler. I løbet af den øvrige tid på universitetet, blev dadler indtaget ad libitum. Efter cykelturen hjem blev der indtaget et måltid af varieret størrelse, alt efter hvornår på dagen hjemkomsten fandt sted. Til aften blev der spist en stor portion ris eller pasta med fedtfattig sovs, grøntsager og spinat.

Inaktiv:

Den inaktive dag bestod ikke af anden fysisk aktivitet end at tage brusebad, gå til og fra toilettet og madlavning. Spiserytmen bestod af 3 måltider, morgen middag og aften.

På de aktive dage gik forsøgspersonen op i at spise kulhydrater og drikke vand efter et arbejde, da han studerer fødevarer og ernæring og ved en smule om kroppens behov. Resynteseraten af muskelglykogen er højest ved indtagelse af højglykæmiske (HGI) kulhydrater ummidelbart efter endt arbejde (Ivy et al. 1988). Dette skyldes flere faktorer, bl.a. den muskelkontraktionsinducerede translokation af glukose transportør 4 (GLUT4)-protein fra intracellulær beliggenhed (cytoplasma) til muskelcelle-membranen (sarkolemma), som stadig er aktuel i en periode efter muskelkontraktionernes ophør. Selvom effekten på GLUT4 fra muskelkontraktion gradvist aftager lige efter endt arbejde, vil GLUT4 translokationen igen stimuleres når blodsukkeret stiger i forbindelse med indtag af kulhydrater. Dette skyldes at insulin, som secerneres når der sker en øgning i blodsukkeret, også påvirker GLUT4 i muskelcellen. Muskelarbejde øger insulins effekt på muskelcellens glukosetransport og insulins påvirkning af glykogensyntasen, som er det hastighedsbegrænsende enzym i glykogensyntesen. Desuden vil det lave glykogenindhold i musklen efter endt arbejde stimulere en øget glykogensynteserate (Kiens 2015). Så længe GLUT4-protein er til stede i sarkolemma, er der altså et åbent vindue hvor glykogenresyntesen er særligt effektiv. Dette åbne vindue er til stede i omkring 1½ time efter endt arbejde, men glykogensynteseraten er højest jo tættere man er på endt arbejde. Forsøgspersonen har ikke som sådan daglige træningspas, men de fleste dage cykler han i en total varighed på > 1 time, hvor fyldte glykogendepoter er til gavn. Derfor er det en god idé at udnytte det åbne vindue efter endt arbejde..

Morgenmåltidet er til for at stille sulten og bidrage med glukose til leveren, som har forbrugt noget glykogen i løbet af natten. Det store aftensmåltid på de moderat aktive dage er til for at bidrage med tilstrækkelige kulhydrater til glykogenresyntesen. Om forsøgspersonen reelt har dette behov kan diskuteres. Sandsynligheden for at han har tømt sine glykogendepoter pga. cykelturen er ikke særlig høj, men det er kun spekulation da konditallet, den konkrete intensitet samt RER værdi ikke er kendt. En muskelbiopsi er nødvendig for at bekræfte mængden af glykogen i musklerne efter endt cykeltur. Det tyder dog på, at der er en tærskel på, hvor meget kulhydrat atleter kan have gavn af (Burke et al. 2004), som vil blive diskuteret ved afsnittet om kulhydrat og protein pr. kg kropsvægt.

Timingen på den inaktive dag er ikke relevant, i og med at der ikke udføres nogen særlig form for fysisk aktivitet.

På alle dage er kostens sammensætning en blanding af alle makronæringsstoffer for hver fødevare der indtages. Dette skyldes at der er et indhold af både kulhydrater, fedt og protein i alle uforarbejdede plantebaserede fødevarer. En blanding af kulhydrater i fødevaren er med til at give en øget optagelse af glukose fra tarmen, samtidig med at et måltid der både indeholder protein og kulhydrat øger proteinsyntesen i timerne efter arbejdets ophør (Kiens 2015).

Ifølge Kiens (2015) er der et åbent vindue efter endt arbejde, hvor proteinindtag er gavnligt for proteinsyntesen. Faktisk tyder det på, at jo hurtigere efter arbejdets ophør man indtager proteiner, desto større er effekten på muskelproteinsyntesen. Indtagelse af 20 g protein af høj kvalitet efter fx styrketræning, er optimalt til stimuleringen af proteinsyntesen. Et øget indtag af protein har ikke en yderligere stimulering af proteinsyntesen. Det tyder altså på, at det er favorabelt at indtage ~ 20 g protein i flere mindre måltider fordelt over hele dagen, for at tilgodese proteinsyntesen. Forsøgspersonen kunne af denne grund med fordel spise flere måltider i løbet af dagen, i stedet for at spise et aftensmåltid der indeholder ~ 70 g protein. I løbet af dagen indeholder alle hans måltider til gengæld også protein i en vis mængde, som også stimulerer proteinsyntesen. Den rigelige mængde af kulhydrater i kosten er desuden med til at mindske forbruget af protein, som mindsker den nødvendige totale mængde protein i kosten.

En ting der kunne forbedres ved forsøgspersonens indtag af fødevarer, i forbindelse med arbejde, er typen af kulhydrat der blev indtaget. Da dadler er lavglykæmiske (LGI), er de ikke optimale at indtage efter endt arbejde. Her ville det være bedre med f.eks. en moden banan. Det glykæmiske index for de største måltider viste alle sammen at være LGI (Tabel 8), som bør ændres til en mere HGI sammensætning, hvis en øget fysisk aktivitet påbegyndes. Dette er fordi at det største måltid oftest ligger om aftenen, hvor resyntesen af glykogendepoterne i muskler og lever bør favoriseres. LGI kulhydrater er at foretrække hos idrætsudøvere der dyrker udholdenhedssport, nogle timer inden en konkurrence eller et træningspas, da det giver et mere stabilt blodsukker under træning som varer længere end hvis pre-måltidet var HGI. Mange studier tyder også på, at LGI kulhydrater 3-4 timer før arbejdets start kan forbedre præstationen, da det som sagt mindsker faldet i det postprandiale blodsukkere, samt giver et øget fedtniveau i blodet, som vil favorisere en højere fedtforbrænding og nedsat brug af glukose (Kiens 2015). Da forsøgspersonens ”træningspas” ikke ligger indenfor 8 timer efter hinanden, er der ikke noget der tyder på, at han er i risiko for tømte glykogendepoter. Derfor kan det diskuteres hvor vigtigt det er for ham, på nuværende tidspunkt, at vælge mellem LGI eller HGI kulhydrater. Det vigtigste for ham er at få kulhydrater nok, hvilket der ikke ser ud til at være problemer med.

Kostundersøgelsesmetoder

Ifølge Tjønneland og Overvad (1999) blev den anvendte kostregistreringsmetode førhen anset som en ”gold standard” over for andre kostundersøgelsesmetoder, da den er uafhængig af hukommelsen og den kan give meget præcise mål for de angivne mængder og portionsstørrelser. En undersøgelse over 3 dage er dog ikke helt så præcis som en undersøgelse over 7 dage, som er det der er betragtet som ”gold standard”. Hvis 3 dage anvendes til denne metode, bør de 3 dage ligge om onsdagen, fredagen og søndag (Fyfe 2009). Deakin (2006) mener derimod at kostregistreringer ikke er repræsentative over den sædvanlige kost, medmindre den gentages flere gange, med 2 til 3 måneders mellemrum. Svagheder med denne metode er, at den er tidskrævende, kræver et trænet personale, samarbejdsvillige forsøgspersoner og at den kan føre til en forvrængning af forsøgspersoners fødevarevalg. Udover at forvrænge fødevarevalget, har det også vist sig at nogle grupper, som f.eks. overvægtige, har underrapporteret de mængder de har indtaget. Der er altså risiko for bias (Tjønneland og Overvad 1999)

Andre måder til at måle indtagelsen på er ved brug af 24 timers recall metoden, hvor de adspurgte svarer på et spørgeskema om hvad de har indtaget i løbet af de seneste 24 timer. Styrker ved denne metode er at der forekommer minimal forvrængning af fødevarevalg, der er en lav byrde og dermed en høj responsrate hos de adspurgte. Derudover er det også en metode med lave omkostninger. Svaghederne er at den ikke er repræsentativ for det sædvanlige indtag medmindre den gentages flere tilfældig gange. Hukommelses bias og underestimering af totalt energiindtag er også svagheder. En metode der minder om 24 timers recall, er food frequency quistionnaires (FFQs), som f.eks kan bruges til at bestemme rangeringen af fødevarer eller næringsstoffer hos befolkningsgrupper. Udover at have lignende styrker og svagheder som 24 timers recall metoden, er nogle styrker at den giver et godt billede af de adspurgtes sædvanlige diet, den er hurtig at administrere og den er kosteffektiv. Af svagheder har den at den er mindre præcis end kostregistreringer og at listen af fødevarer kan være mangelfuld i forhold til hvad den adspurgte egentligt spiser. Den har også svært ved at kvantificere portionsstørrelser.

Den mest præcise metode er at lave dobbelt-portioner til kemiske målinger af det præcise energi- samt næringsstofindhold af den indtagede fødevare. Der er dog en del ulemper, som høj byrde hos den adspurgte, bekostelige analyser, fødevarevalgene bliver forvrænget og indtaget underrapporteres.

I princippet er der ingen metode der er perfekt. Derfor er det vigtigt at vurdere hvilken metode der passer bedst til undersøgelsens formål.

Energiregnskab

Ved at kigge på Tabel 4 kan man se energibalancen over de 3 registreringsdage. Over alle dage er forsøgspersonen i en positiv energibalance på omkring 6 MJ. Det interessante ved de fundne målinger er at balancen holdes nogenlunde ens, selvom dagens aktivitetsniveau ændres. Den mest aktive dag havde en positiv energibalance på 6,743 MJ, mens den mindst aktive dag havde en positiv energibalance på 6,058 MJ. Dette kunne tyde på at forsøgspersonen virkelig har behov for denne mængde energi, og måske har underrapporteret sit aktivitetsniveau. En anden forklaring på denne høje positive energibalance, kunne være at der går et signifikant energiforbrug til fordøjelsen, som kommer til udtryk i form af DIT. Dette kunne være interessant at undersøge i en opfølgende undersøgelse. Desuden meddelte forsøgspersonen, at han laver portioner efter hvor meget energi han tænker at han har brug for, og spiser de portioner han har lavet uden at gemme rester. Derfor ville en bedre vurdering af hans energiindtagsbehov finde sted, ved at tilbyde ham mad ad libitum over nogle dage, så hans indtag baseres på lyst / sult, og ikke for at opnå et vist energiindtag.

Ifølge NNR (2012) kan en estimering af energiforbruget ud fra REE og PAL give en fejlestimering på helt op til 2 MJ. Selvom dette tages højde for, ville forsøgspersonen stadig konstant være i en positiv energibalance på mindst 4 MJ/d. Dette i sig selv er ganske imponerende, energiens kilde taget i betragtning. Forsøgspersonen opnåede denne positive balance ved at spise fedtfattige uraffinerede plantebaserede fødevarer, som er en kost der betragtes som værende særlig svær at dække sit energibehov med, på grund af den volumen der kræves indtaget. Det er tankevækkende, at en studerende kan indtage sådanne energimængder over en periode på >2 år, og samtidigt opretholde en BMI på 23.

Kulhydrat og protein pr. kg kropsvægt

Ifølge Kiens (2015) er et dagligt indtag på 3 – 5 g kulhydrat pr. kg kropsvægt hvad forsøgspersonen bør sigte efter for at indtage tilstrækkelige mængder kulhydrat. Forsøgspersonen indtager gennemsnitligt ± SE, 12,7 ± 0,79 g pr. kg kropsvægt dagligt. Dette er over dobbelt så meget som anbefalingen. Ifølge Burke et al. (2004) er der en tærskel på 7-10 g kulhydrat pr. kg kropsvægt pr. dag hos atleter, hvilket betyder at forsøgspersonen indtager ~ 2 g kulhydrat pr. kg kropsvægt pr. dag som han ikke får gavn af. Det svarer til 2 g x 73 kg = 146 g eller 146 g x 17 kJ/g = 2482 kJ ~ 2,5 MJ i kulhydrater pr. dag han i teorien er i unødvendigt overskud af.

Når disse tal analyseres, kan man undres over, hvordan et aktivt fodboldhold i gennemsnit ± SD kan slippe afsted med at indtage så lavt som 4,1 g kulhydrat pr. kg kropsvægt ± 1.0 (hold gennemsnit ± SD) (García-Rovés 2014).

NNR (2012) anbefaler et dagligt indtag på 0,83 g protein pr. kg kropsvægt, for et aktivitetsniveau som svarer til forsøgspersonens. Med et gennemsnitligt dagligt indtag ± SE på 1,2 ± 0,29 g protein pr. kg kropsvægt, har forsøgsperson fået dækket dette behov, til trods for at energiprocenten for protein gennemsnitligt ligger på 8 E % (Figur 1.), 2 E % under anbefalingerne ifølge NNR (2012). Det interessante ved dette proteinindtag, er hvorvidt forsøgspersonen får nok essentielle aminosyrer, da han ikke indtager kød, æg eller mejeriprodukter, som har vist sig at være gode komplette kilder til alle essentielle aminosyrer. Dette har ikke været analyseret i denne undersøgelse, så det er ukendt hvorvidt forsøgspersonen mangler visse essentielle aminosyrer eller ej. Men givet den store mængde og variation (korn, bælgfrugter, frugt og bladgrønt), burde han ikke mangle nogen essentielle aminosyrer.

Konklusion

Den anvendte kostundersøgelse var god til at danne et billede over forsøgspersonens kostmønster og give et estimat for hvilken næringsstofsammensætning kosten har. Næringsstofindtaget kan være misvisende, i og med at ikke alle fødevarer har en komplet liste med næringsstoffer, samtidig med at der kan være usikkerhed med hensyn til om fødevaren er moden, rå, kogt, dampet eller stegt ved brug af MADLOG. Andre fødevaredatabaser som f.eks. Fødevaredata i Danmark (Frida) ville give bedre beskrivelser af fødevarens tilstand.

Energiforbruget er ikke til at vurdere validiteten over med denne metode, medmindre der foretages en mere bekostelig test af det totale energiforbrug, REE og DIT f.eks. ved anvendelse af DLW eller gasmåling i hvile over 24 timer o.lign.

Alt i alt, er kostregistreringsmetoden god til at indsamle data om hvilket mad der bliver spist og i hvilke mængder, især hvis der ikke er store forskelle i den undersøgtes kostmønster. Bestemmelsen af energiforbruget med faktorielle metoder og ligninger til at bestemme REE er en fin tommelfingerregel, men ikke noget man skal lægge sin livslange kostplan efter.

Undersøgelsen viste at forsøgspersonen havde en jævn positiv energibalance på ~ 6 MJ på alle kostregistreringsdagene. Mængden af kulhydrater i hans kost er sandsynligvis unødvendigt høj, som han med fordel kan sænke en anelse. Indtaget af totalt protein var tilstrækkeligt, men mængden af essentielle aminosyrer heraf kendes ikke. Forsøgsperson har et lavt indtag af totalt fedt, mens hans indtag af essentielle fedtsyrer muligvis er tilstrækkeligt. Det vides dog ikke med sikkerhed, da litteraturen ikke fortæller os nok om, hvor stor en mængde af de essentielle fedtsyrer vi bør indtage pr. dag. Forsøgspersonens indtag af vitamin E, vitamin B6 og vitamin E var tilstrækkeligt. Hans indtag af vitamin D var ikke eksisterende, da det normalt ikke findes i plantebaserede fødevarer. Vitamin D kan dog syntetiseres i huden hvis den rammes af tilstrækkelige mængder UVB stråling. Indtaget af Jern var tilstrækkeligt, mens indtaget af Calcium ligger under anbefalingen, men stadig over det gennemsnitlige behov. Kostens indhold af Selen lå i den nedre grænse af anbefalingerne, som sandsynligvis er overvurderet hvis forsøgspersonen spiser økologiske fødevarer, der ofte har et lavere indhold af Selen.

Forsøgspersonen kan altså med meget få justeringer få dækket sit behov af de analyserede makro- og mikronæringsstoffer, selvom han ikke spiser kød, æg og mejeriprodukter.

Referencer

Alkaabi J. M., Al-Dabbagh, B., Ahmad, S., Saadi, H. F., Gariballa, S., Ghazali, M. A. Glycemic indices of five varieties of dates in healthy and diabetic subjects. Nutrition Journal. 2011;10:59.

Burke, L. M., Bente, K. , John, L. I. (2004). Carbohydrates and fat for training and recovery. Journal of Sports Sciences. Vol. 22, udg. 1, pp. 15-30.

Deakin, V: Measuring nutritional status in Athletes. In: Clinical Nutrition.

Foster-Powell K, Miller JB 1995 International tables of glycemic index. Am J Clin Nutr 62:871S-890S

Fyfe, CL., Stewart J., Motison SD et al: Evaluating energy intake measurements in free-living subjects: when to record and for how long?

Garcia-Roves, P.M., Garcia-Zapico, P., Patterson, A.M. and Iglesias-Gutierrez, E. (2014): Nutrient intake and food habits in soccer players: Analyzing the correlates to eating practice. Nutrient , 6, 2697-2717.

Henry CJK (2005). Basal metabolic rate studies in humans: measurement and development of new equations. Public Health Nutrition, 8, pp 1133-1152.

Hinton, P. S., Sinclair, L. M. (2007) Iron supplementation maintains ventilatory threshold and improves energetic efficiency in iron-deficient nonanemic athletes. European Journal of Clinical Nutrition. 61, 30–39.

Ivy J. L., M. C. Lee, J. T. Brozinick, M. J. Reed (1988). Muscle glycogen storage after different amounts of carbohydrate ingestion. Journal of Applied Physiology. Nov, Vol. 65 (5), pp. 2018-2023.

Johnstone, A. M., Sandra, D. M., Jackie, S. D., Kellie, A. R. & John, R. S. (2005). Factors influencing variation in basal metabolic rate include fat-free mass, fat mass, age, and circulating thyroxine but not sex, circulating leptin, or triiodothyronine. Am. J. Clin. Nutr. 82, 5 941-948

Kiens, B. (2015). Ernæring i forbindelse med træning og konkurrence. In L. K. Suhr, & R. Larsen (Eds.), Sportsernæring. (2 ed., pp. 21-45). Chapter 1.København: Munksgaard.

Montoye H.J. (2000). Energy cost of Exercise and Sport. In Nutrition in Sport, Maughan, R (Ed)

NNR Nordic Nutrition Recommendations 2012, 5th edition.

Norman, A. W. (2008). From vitamin D to hormone D: fundamentals of the vitamin D endocrine system essential for good health. Am. J. Clin. Nutr. 88: 2 491S-499S

Scheppach, W., Luehrs, H., Menzel, T. (2001). Beneficial health effects of low-digestible carbohydrate consumption. British Journal of Nutrition. Vol. 85, pp. S23-S30.

Thomson, C. D., Alexandra, C., Sarah K. M. & Jennifer M. C. (2008). Brazil nuts: an effective way to improve selenium status. Am. J. Clin. Nutr. 87: 2 379-384

Tjønneland, A and Overvad, K Kostundersøgelsesmetoder. In Menneskets Ernæring.

Willox, B. J., D. Craig, W., Hidemi, T., Akira F., Katsuhiko Y., Qimei H., J. DAVID. C. & Makoto S. (2007). Annals of the New York Academy of Sciences. Volume 1114, pp. 434–455.

Wolever, T. M., Yang, M., Zeng, X. Y., Atkinson, F. & Brand-Miller, J. C. (2006). Food glycemic index, as given in glycemic index tables, is a significant determinant of glycemic responses elicited by composite breakfast meals. Am. J. Clin. Nutr. 83, 1306-1312.

Bliv veganer i dag

Sidst ændret
05/10/2020 - 10:15