Vegansk IT konsultation hos GrN.dk. Vi løser både store og små opgaver. Kontakt os.
Misvisende syre-base-tabeller?
Hvordan kan man måle om en madvare er syre- eller basedannende?
PH-tabellen på trans4mind.com viser, at bananer er let syredannende, det er vist første gang jeg ser det. Ifølge Remer T. (1995) er bananer let basedannende - det er også denne videnskabelige artikel der henvises til af John A. McDougall. Videnskabelige artikler skrevet af uafhængige professorer, er hvad jeg vælger, som den sandsynlige sandhed i det her tilfælde.
Hvorfor er der interesse i at skabe forvirring?
Skrevet af Planteavler den 09/25/2013 - 21:41.
Sidst ændret
05/10/2020 - 10:15
man, 09/30/2013 - 11:32
Sandhed og bias
Ja hvorfor er der interesse i at skabe forvirring - tror hovedsagligt der kan være tale om bias. En alvorlig fejl i forskningen kan opstå som resultat af at studiet af bananerne, der viser sig at være syredannende, er testet på UMODNE bananer. Ifølge urteskolen.com samt Frede Damgaard er modne bananer basedannende, mens umodne kan være lettere syredannende. Basedannende mineraler er bl.a. calcium, kalium, natrium og magnesium. Banan indeholder forholdsvis stor mængde kalium http://www.rapsol.dk/Da/0014.php og kan derfor antages at være "skyld" i den basedannende effekt når den er moden! En fejl kan også være at nogle fødevarer kan være "syre" agtige når man spiser det som eks citron, men når det bliver optaget af kroppen har den en lettere basisk virkning grundet indholdet af bl.a. kalium og calcium. Omvendt har mælk jo grundet sin "slim dannende" funktion ry for at være base ved indtagelse, men når det optages i kroppen har den syredannende effekt. Så derfor kan de misvisende resultater være afhængig af hvordan der er blevet undersøgt. Endvidere kan der jo være forskellig i mængden af næringsstoffer afhængig af hvor og hvordan den er dyrket m.v.
Ja videnskabelige artikler er fuld af bias og i de kvantitative positivistiske undersøgelser (som ofte bruges) er der ofte kun fokus på én ting som årsag, hvor man ønsker at bekræfte sin hypotese uanset om andre faktorer har lige så stor eller anden indflydelse på resultatet. Så man skal være kritisk i sin tilgang når man søger viden - selv når videnskabelige artikler er peer reviewed - når vi lever i et samfund, hvor forskere og producenter kan være styret af økonomiske interesser. I forhold til at nå nemmere sandheden, mener jeg også at uafhængige forskere er mest værd at satse på og dem som i den etablerede verden er "kættere eller uortodokse" (alternative?). Desværre bliver mange videnskabelige artikler/forskningsresultater jo kasseret på baggrund af "den ikke passer ind" og man som forsker "bliver grint af" fordi man ikke følger den hegemoniske diskurs.
man, 09/30/2013 - 17:18
Som svar til Sandhed og bias af Lene
Uafhængige forskere
Tak for den grundige analyse.
For at forklare den sidste paragraf til os andre dødelige, så er Lene utilfreds med, at alternative behandlingsmetoder og forskning ikke er godkendte, da samfundet i dag primært styres af virksomheder med mange penge.
Kan du give os nogle eksempler på forskere, som er blevet nedgjort på den omtalte måde?
Et andet godt spørgsmål er, hvordan kan vi finde uafhængige forskningsresultater? En af de metoder jeg anvender er, at undersøge om forskeren, der har skrevet artiklen sælger en eller anden form for helseprodukter. Hvis forskerens økonomiske situation er afhængig af salget af disse produkter, er der også høj sandsynlighed for, at forskeren er farvet af sin egen løsning. Forskere der bliver klogere med alderen uden at skifte tilhørsforhold til virksomheder, der beskæftiger sig med fødevare- eller medicinproduktion, er også et godt tegn på uafhængighed.
Vegansk IT konsultation hos GrN.dk. Vi løser både store og små opgaver. Kontakt os.