Durian Rider & Freelee vs Woodstock Fruit Festival - debateret

Vegansk Pizza

Hvis man interesserer sig for sunde spisevaner, og følger de mennesker der har en stor indflydelse på netop dette, har man måske hørt om de uenigheder der er opstået mellem Durian Rider (Harley Johnstone) + Freelee og nogle af Woodstock Fruit Festival pionererne (de rå 801010 pionerer).

Min bror Grzegorz (Planteavler) sendte mig en spørgende mail, angående hvad det egentligt er der foregår.
Her er den resulterende samtale mellem os efter nedenstående video:

Grzegorz

Hvad dælen foregår der?

http://www.youtube.com/watch?v=nk7QkjBTop4

Kasper

ja det er cray cray.. jeg ved ikke hvor meget du har fulgt med, men det er jo fordi at de giver gode råd til hvad man kan spise når man ikke kan skaffe nok god frugt. I forbindelse med at durian rider laver en video dagligt med alt hvad han spiser, hvor han nogle få gange har spist kogt mad i form af (meget) pasta, pizza eller ris. Og det er der nogle der ikke er glade for. Men det er helt godnat meget af det der foregår.

Grzegorz

Hmm syrligt. Ja, jeg har set at Durian Rider (DR) dokumenterer alt hvad han spiser.

Mener du at DR er godnat eller er det de andre der er godnat? Er det doktor douglas der bliver kritiseret af DR? Hvem er Doug de taler om?

Kasper

Jeg mener at dem der bestemmer hvem der er WFF pioneers er godnat, hvis altså det DR siger er sandt. Ja, det er Dr. Doug Graham.

Jeg kan godt se pointen i at fjerne DR og Freelee fra at være WFF pioneers, men at de beholder en som DTM (Dan The Man / Liferegenerator), er dybt godnat.
DR og Freelee er gået væk fra "100% Raw is law" og giver nogle andre muligheder for folk der ikke har råd eller mulighed for at leve af frugt. Hvilket er okay, men jeg tror dog, at det har medvirket til at folk, inklusiv mig selv, har fået det bedre med at spise og fået mere lyst til at spise kogt mad, hvilket jeg måske er lidt skuffet over. Jeg sad bogstaveligt talt med gabende mund da jeg så ham æde 3 veganske deep pan pizzaer, jeg lover dig at jeg fik lyst til at bestille en vegansk pizza, men jeg stoler ikke nok på pizzariaer til at jeg tør gøre det :)
Det skuffer mig at jeg bruger tid på at tænke over hvilke lækre veganske fedt og saltfattige kogte retter jeg kan lave, istedet for at planlægge hvordan jeg organiserer mit frugtindkøb. Kogt mad er gået fra at være en komplet plan B til at være noget jeg gør en gang i mellem når jeg "får lyst", hvilket er med til at skade den rå 801010 livsstil. Derfor kan jeg godt forstå hvorfor Dr. Doug Graham (og andre rå 801010 pionerer) ikke er glade for at have DR og Freelee med som pionerer, da de er med til at flytte fokus fra hvad der virkelig er optimalt.

Grzegorz

WFF som i Woodstock Fruit Festival?

Hvad i alverden er der galt med kogt mad? Menneskeden har levet rige og lange liv på kogt mad. Hvis man ikke har adgang til frugt 24/7 og mulighed for at spise hele tiden, så er det meget svært at leve af rå frugt (hel, ikke tør frugt, moden og lige fra en økologisk plante).
Hvorfor er du skuffet? Ved du det selv, eller er det bare en følelse?
Det er lidt skuffende at du ikke lytter lidt til din egen krop. Tænk på den langvarende fornemmelse, når du spiser, ris, kartofler, pasta eller fuldkornsbrød (pizzabund).
Den rå 801010 livsstil kræver helt specielle omstændigheder og den kan være med til at stresse kroppen, hvis man pludseligt ikke har adgang til lækker rå frugt. Det kan godt være, at råt er optimalt i forhold til næringsindhold, men man glemmer lidt at kigge på livet som en helhed (Whole). :-D
Fordele ved råt:
- Har et større vitamin- og mineralindhold.
- Hurtigt gennemløb gennem kroppen (frugt).
Ulemper ved råt:
- Begrænser mængden af planter man kan indtage, herunder mange planter med et højt stivelseniveau.
- Man bliver hurtigt sulten igen, og man bliver nødt til at spise hele tiden.
- Hurtigt gennemløb gennem kroppen (frugt) :-)

Kasper

Ja, som i woodstock fruit festival.

Jeg er skuffet over at jeg tænker i kogte baner når jeg burde tænke i frugt baner. Min krop fortæller mig at det var en dum idé at spise kogt, efter jeg har spist det. Min krop vil have frugt! Ja, det er svært, derfor skal man kæmpe lidt for at gøre det nemmere.

Hvis du er interesseret i at se Durian Rider spise 3 fedt- og salt-fattige veganske deep pan pizzaer, så er videoen herunder. Direkte link til youtube, på det sted hvor DR drikker knap 1 liter vand og derefter spiser pizza.


Bliv veganer i dag

Sidst ændret
05/10/2020 - 10:15

Kommentarer

Planteavler
lør, 12/14/2013 - 19:40

Vi har seriøst behov for mere viden om søvn.

Jeg så følgende video:

Hvor Dr. Graham udtaler sig om behov for mindre søvn. Er det fordi man bruger mindre energi på at bearbejde maden? Eller er det måske fordi man skal bruge mere energi på at bearbejde ikke-rå-mad? Det giver ikke så meget mening, da man spiser store mængder mad, når man spiser ifølge 801010. Er søvnen mere effektiv, når man har tilstrækkelige mængder energi i kroppen?

Vegansk IT konsultation hos GrN.dk. Vi løser både store og små opgaver. Kontakt os.