T. Colin Campbell, PhD og 80 / 10 / 10.

Sidste år, holdte T. Colin Campbell, PhD, et foredrag om ernæring til TEDxEast i New York. I sit foredrag nævner han at: "den typiske kost vi i dag, efter min mening, mener er den sundeste mulige kost, er den såkaldte 80 10 10 kost.".

80 10 10 kost handler i bund og grund om hvordan kaloriefordelingen i den mad man spiser er fordelt over kulhydrater (minimum 80%), fedt (max 10%) og protein (max 10%). Da han siger "den såkaldte 80 10 10 kost", må man gå ud fra at det er en kost der allerede er "opfundet".

Hvis man googler "801010" er det første der popper op, "The 80 10 10 Diet: Douglas N. Graham". Det er også ham der bliver kaldet faderen af 80 10 10 kosten, da han var den første der skrev en reel bog om og "lagde navn" til kosten. De er begge enige om at hele planter er vejen frem, og uden tvivl det sundeste føde der findes.

Men der er alligevel en forskel på deres drive:
- T. Colin Campbell er drevet af at finde frem til en kost, der udelukker sygdomme som hjerte-kar sygdomme, diabetes, fedme og mange former for kræft. Han fandt frem til hele planter. Hans opdagelser er beskrevet i hans første bog, The China Study, som er den mest omfattende undersøgelse af ernæring der nogensinde er blevet udført.
- Dr. Douglas Graham har altid været drevet af at finde frem til den kost, der kunne få ham til at yde så optimalt som muligt, fysisk og psykisk. Han har prøvet en masse forskellige kostplaner på hans egen krop samt samarbejdet med professorer og atleter for at finde frem til den optimale kost. Han fandt 80 10 10 i form af hele RÅ planter.

Forskellen på dem ligger i, som du måske allerede har gættet, at T. Colin Campbell ikke lægger så meget vægt på om planterne er opvarmede eller ej, mens Dr. Douglas Graham går meget op i at maden er rå og næringen intakt (Raw is Law). En stor grund til at Dr. Douglas Graham vil have at maden er rå, er fordi han har lagt meget vægt på at finde tilbage til naturen, for at finde den optimale kostplan for mennesket. - Ville vi som mennesker grave en kartoffel op og spise den rå, ville vi spise korn, bønner og kerner rå, eller ville vi spise frugter og grøntsager rå? Hvad er biologisk optimalt for mennesket?

Om man er tilhænger af den ene eller den anden kostretning, er selvfølgelig op til en selv og sine egne krav til fysisk og psykisk ydeevne. Her kan du se og høre hele T. Colin Campbell's foredrag (stykket hvor han omtaler 80 10 10 diæten ligger i tidsintervallet 3:30 - 4:20).:

Her kan du se og høre Dr. Douglas Graham's mening om T. Colin Campbell og hans reference til 80 / 10 / 10 kosten.:

T. Colin Campbell har i øvrigt lige udgivet en ny bog, "Whole", som fortsætter hvor "The China Study" slap. Den beskriver det ernærings-mæssige aspekt dybere og hvorfor præcis denne kost, som er baseret på hele planter, er den bedste.

Bliv veganer i dag

Sidst ændret
05/10/2020 - 10:15

Kommentarer

Planteavler
tor, 05/23/2013 - 17:54

T Colin, er ikke kun interesseret i at undgå sygdomme. Han er også interesseret i, at opnå en sund ernæring, hvor man får så meget variation i de komplekse kulhydrater og proteiner, der findes i de mange forskellige planter. Ja, nogle af dem kræver, at de bliver kogt før de kan fordøjes. Der findes flere mennesker med en alder på over 100 år, der har spist kogte planter end mennesker over 100 år, som har spist rå planter. Jeg ved godt, at det rå paradigme, først er kommet frem for nyligt. Det kan godt være at kogt mad ikke er optimalt for fordøjelsen, men jeg vil ikke undvære de komplekse kulhydrater og proteiner fra så mange spiselige planter som muligt.

Vegansk IT konsultation hos GrN.dk. Vi løser både store og små opgaver. Kontakt os.